En fysisk størrelse, der repræsenterer styrken af solstråling, kaldet solstrålingsintensitet. Enheden er Joule / cm2 · min, hvilket er den solstrålingsenergi, der projiceres lodret på enhedens areal i en enhedstid. Intensiteten af solstråling i den øvre atmosfære afhænger af solens højdevinkel, afstanden mellem solen og jorden og solskinstiden. Jo større solhøjde vinkel, jo større intensitet af solstråling. Fordi den samme lysstråle har det mindste bestrålingsareal, når den er rettet, og der opnås mere solstråling pr. Arealenhed. Tværtimod, når det er skråt indfaldende, er bestrålingsområdet større, og solstrålingen pr. Arealeenhed er mindre.
Solens højdevinkel varierer med tid og sted. I løbet af dagen er solhøjdevinklen middag større end morgen og aften; sommeren er større end vinteren; lave breddegrader er større end høje breddegrader. Afstanden mellem solen og jorden betyder, at når jorden drejer rundt om solen, ændres afstanden mellem solen og jorden på grund af den elliptiske bane. Intensiteten af solstråling opnået på jorden er omvendt proportional med kvadratet for afstanden mellem solen og jorden. Når jorden er placeret ved periheliet, er solstrålingen større end periheliet. I følge undersøgelser, når jorden passerer periheliet i begyndelsen af januar, er solstrålingen opnået pr. Enhed af jordens' s overflade 7% mere end da den passerede apokalypsen i begyndelsen af juli. Intensiteten af solstråling er proportional med sollysets varighed. Længden af solskinstid varierer med bredde og sæson.
